Pandalus Hanstholm - en fabrik og dens lastbiler
Per Kromann Jepsen
Udgivet 2016
Format 20,5 cm X 20,5 cm, 100 sider, over 150 illustrationer (heraf ca. halvdelen i farver) og hårdt omslag
Vægtkl. 1000 g, ISBN 978-87-996494-6-4
245 DKK + porto
Pandalus er det latinske navn for dybhavsreje og blev i 1969 navnet på en fabrik i Hanstholm som forarbejdede rejer. Siden har virksomheden omstillet produktionen til forarbejdning samt import og eksport af fisk. De vigtigste milepæle i Pandalus Hanstholms historie er beskrevet i bogen - men hovedvægten er lagt på virksomhedens lastbiler.
Da fabrikken begyndte havde den egne lastbiler som var malet i orange og hvide farver. Lastbilerne kom ud på mange ture til byer overalt i Europa. Der berettes også løst og fast om oplevelser på turene.
I 1981 afviklede Pandalus stort set sin egen vognpark og begyndte herefter at bruge eksterne vognmænd til at udføre kørslen. Det havde fabrikken i forvejen gjort når dens egen kapacitet ikke slog til. Bogen fortæller også om de forskellige vognmænds kørsel for virksomheden.
Desuden følger vi fabrikkens anskaffelser af lastbiler og vi får et indblik i mange detaljer på lastbilerne.
Forfatteren Per Kromann Jepsen, der i dag bor i Esbjerg, har i sin barndom boet i Hanstholm, og har derigennem fået interesse for virksomheden og dens lastbiler.
Bogens udgivelse er støttet af FDE Fonden.
Anmeldelser af bogen:
Se hvad Hanstholm Posten skrev
Se hvad Lastbilmagasinet skrev
Se hvad en læser af Thisted Dagblad skrev
Der dukker altid nye billeder op efter vi har udgivet en bog. Denne bog er ingen undtagelse! Vi har denne gang samlet billederne i et lille gratis-tillæg som du kan hente herunder:
Billeder og historier der ikke kom med i bogen
Bogen er desværre udsolgt - bestil den i stedet på biblioteket.
Tilbage til øverst i katalog