Da Møns kommunale Automobilselskab blev likvideret i 1923 overtog et selskab repræsenteret af P.A. Møller dets aktiver. Selskabet som han repræsenterede hed "I/S Møens Omnibusser". Hvem der var interessenter i dette selskab er uklart, men selskabet havde nære relationer til "I/S Audi-Omnibusserne for Sydsjælland".
Selskabets forhistorie
Bilruten Næstved-Skælskør-Korsør var blandt de første bilruter i Sydsjælland. Omkring april 1922 blev ruten forlænget fra Næstved over Præstø og Mern til Kalvehave, hvor den fik forbindelse til Møns Dampskibsselskabs rute Kalvehave-Stege.
Fra oktober 1922 måtte denne attraktive forbindelse imidlertid opgives. Grunden var, at Møns Dampskibsselskab ændrede sin fartplan for vinterhalvåret, således at dampskibet ankom senere til Kalvehave, hvorved køretiden mellem Kalvehave og Korsør blev afkortet så meget, at forbindelsen mellem skibene ikke kunne opretholdes. Ruten blev herefter atter afkortet til Næstved-Skælskør-Korsør.
At en forbedring af Møns og Sydsjællands forbindelser med omverdenen var tiltrængte, kunne man også se i Jylland. I foråret 1923 blev dannet et interessentskab bestående af rutebilejer Johan Strandgaard, Brabrand, Fr. Christensen, Låsby, fabrikant J.W. Darr, Silkeborg og P.A. Møller, Gjellerup, med henblik på etablering af bilruter med udgangspunkt i Stege. Sidstnævnte skulle stå for den daglige drift og han flyttede i maj 1923 til Stege.
Interessentskabet antog det noget pompøse navn "I/S Audi-Omnibusserne for Sydsjælland". Navnet stammede fra de rutebiler selskabet brugte - og de blev i øvrigt forhandlet af J.W. Darr, der på denne måde fik lidt reklame for sine rutebiler. "Audi" blev simpelthen den folkelige betegnelse for rutebil - uanset hvilket mærke den så var af!
Selskabet genetablerede fra 1. juni 1923 forbindelsen mellem Møn og Korsør. I modsætning til tidligere, udgik rutebilen nu fra Stege og blev således færget over Ulvsund med færgen fra Koster til Kalvehave. Samtidig blev der etableret en rute fra (Stege-)Kalvehave via Mern, Præstø og Fakse til Køge. Sidstnævnte rute blev fra efteråret 1923 forlænget fra Køge over Taastrup til København.
De lokale ruter på Møn
I/S Møens Omnibusser overtog fra 1. august 1923, de ruter der hidtil havde været drevet af Møns kommunale Automobilselskab. I spidsen for dette interessentskab stod ligeledes P.A. Møller, der således efter kun ganske få måneder i Stege, havde underlagt sig hovedparten af Møns rutebilforbindelser.
Det nye selskab trafikerede dog ikke det gamle selskabs sideruter i fuld udstrækning, og ruten til Vestmøn (Stege-Hårbølle Bro) blev allerede i 1924 overladt til H. Christian Nielsen, Stege, der i forvejen drev en rute over denne strækning.
Med opkøbet af Møns kommunale Automobilselskab var grunden lagt til et egentligt mønsk rutebilselskab.
I årene 1924-25 var ruterne blevet så godt indarbejdede, at de jyske interessenter kunne trække sig ud. Fra 1. maj 1925 blev der dannet et nyt interessentskab med tre deltagere: Rutebilejer Chr. Bendtsen, Valby, vognmand Chr. Jensen, Stege og P.A. Møller. Sidstnævnte var direktør for selskabet. Under navnene "I/S Audi-Omnibusserne for Sydsjælland" og "I/S Møens Omnibusser" drev det nye interessentskab følgende ruter: Stege-København, Stege-Korsør, Stege-Møns Klint og fra 1930 tillige Kalvehave-Præstø-Fakse.
Såvel de lokale ruter, som ruterne til Korsør og København blev populære hos befolkningen. Selskabet havde noget af datidens bedste rutebilmateriel og et rutenet med tilhørende køreplaner, der imødekom kundernes behov. Selskabets rutebiler var grå med mørkeblå staffering.
Det trækker op til uvejr….
I andre kredse var selskabet imidlertid ikke populært. Ruterne til Korsør og København var lange ruter, og det kunne derfor ikke undgås, at de undervejs kom til at løbe parallelt med ruter af mere lokal karakter. På sådanne strækninger følte den lokale rutebilejer sig ofte udsat for konkurrence fra "Audi".
Hos jernbanerne, både hos DSB og hos privatbanerne, var selskabet heller ikke populært. Allerede i 1926 lykkedes det Det Østsjællandske Jernbaneselskab at formå Præstø Amtsråd til at gribe ind over for konkurrerende bilruter. For Stege-København- ruten betød det, at ruten mellem Fakse og Køge fra 1. januar 1927 blev forlangt omlagt til at forløbe over Rønnede i stedet for over Hårlev.
Allerede i 1928 var faresignalet igen hejst! I midten af 1920-erne havde Rigsdagen nedsat en kommission, der skulle fremkomme med et forslag til en lov om rutebilkørsel som tog hensyn til jernbanerne. Kommissionen fremkom i januar 1927 med en betænkning og et lovforslag. Med beskedne ændringer trådte loven i kraft 1. juli 1927. I korte træk gik loven ud på, at samtlige eksisterende ruter skulle vurderes med henblik på, om de havde betydning for banerne. Ruter der havde betydning for banerne kunne kun opretholdes, hvis der var 3/4 flertal for det i amtsrådet, og hvis der var uenighed mellem amts-, by- og sogneråd havde ministeriet det afgørende ord ved tildeling af koncession.
Ministeriets vurdering forelå i juli 1928. Ruten København-Stege blev forlangt afkortet til Haslev- Stege, og ruten Stege-Korsør skulle afkortes til Stege- Næstved.
Præstø Amtsråd var ikke enig i disse drastiske indgreb og besluttede enstemmigt, at ruterne skulle opretholdes i sin fulde udstrækning. Der blev dog stillet visse krav om takstharmonisering og salg af direkte billetter mellem Kalvehavebanen og rutebilerne. Det samme gjorde Sorø Amtsråd for så vidt angik ruten Stege- Korsør. Denne rute var hermed reddet!
Værre var det med ruten København-Stege, der også kørte i Roskilde og Københavns Amter. Her var der ikke enighed om rutens opretholdelse, og i juli 1929 faldt dommen. Ministeriet for offentlige arbejder meddelte "at omnibusruten Stege-København vil være at afkorte til strækningen Stege-Haslev".
Et af I/S Møens Omnibussers bedste aktiver var i farezonen. Man kunne forudse at kunderne ikke ville tage toget til Haslev og dér skifte til rutebil for at komme til Møn. En fornyet henvendelse til amtsrådene blev afsendt med anmodning om, at ruten måtte bibeholdes i sin hidtidige udstrækning for et tidsrum af fem år til afvikling.
I/S Møens Omnibusser fik på den baggrund sin koncession for en ny periode.
Selskabet overtages af DSB og Kalvehavebanen
Trods koncessionsforlængelsen var I/S Møens Omnibussers fremtid usikker, hvilket understregedes af forpligtelsen til afvikling af ruten Stege- København inden for fem år.
I februar 1932 startede forhandlinger i det små mellem I/S Møens Omnibusser, Kalvehavebanen og DSB om en overtagelse af selskabet. DSB ville, når I/S Møens Omnibussers koncessioner udløb, søge og sandsynligvis få disse. Kalvehavebanen, der var i alvorlige økonomiske vanskeligheder, stod over for en modernisering.
På denne baggrund skønnede alle parter, at en form for sammenlægning kunne blive til fordel for trafikken.
Der blev derfor i maj 1932 indgået en overenskomst mellem I/S Møens Omnibusser, Kalvehavebanen og DSB om en overtagelse af selskabet med virkning fra oktober 1932. Denne overenskomst var et led i moderniseringen af Kalvehavebanen.
DSB overtog ruterne København- Stege, der blev afkortet til København-Kalvehave og Korsør- Stege, der blev afkortet til Korsør-Vordingborg. For disse samt fem rutebiler betalte DSB 80.000 kr. kontant. Chr. Bendtsen blev ansat hos DSB som driftsleder i Valby, hvor han hidtil havde varetaget I/S Møens Omnibussers interesser. Kalvehavebanen overtog resten for 220.000 kr. Heraf blev 100.000 kr. udbetalt kontant og resten indestod til forrentning. Foruden ruterne overtog Kalvehavebanen ni rutebiler, Stege rutebilstation og garagen i Mandemarke.
