Selve jernbanens historie er beskrevet i Dansk Jernbaneklubs to bøger om banen fra 1967 og 2004. Denne side handler kun om rutebildriften ved Køge-Ringsted Jernbane (KRB).
I starten af 1920-erne opstod der et utal af bilruter overalt i landet – og også i Køge-Ringsted Jernbanes opland. For at imødegå konkurrencen gik banen ind i rutebildrift, og i 1935 købte man ruten Køge-Ringsted.
Under 2. verdenskrig blev driften på såvel banen som på bilruten indskrænket kraftigt. En af banens rutebiler blev opklodset p.g.a. manglende dæk. Umiddelbart efter befrielsen blev den ombygget til jernbanedrift. Efter krigen blev driften øget i takt med at benzin- og gummitildelingen steg.
I 1947 fik KRB tilladelse til en ny rute, nemlig ruten Haslev-Ringsted over Ørslev-Nordrup.
I 1950'erne gik man i størst muligt omfang over til at bruge dieselbusser, der var mere økonomiske end benzinbusser.
I starten af 1960’erne, hvor bilismen var i kraftigt stigning, blev banens drift for alvor urentabel. Den 31. marts 1963 lukkede banen.
Som erstatning for banen stiftede de involverede kommuner "Køge-Ringsted kommunale Rutebilselskab", der dels erstattede jernbanen og dels drev banens bilruter videre i tilpasset form. Selskabet anskaffede ikke selv busser, men forpagtede driften ud til Det Østsjællandske Jernbaneselskab (senere Østbanen) indtil 1981. Herefter overtog Østbanen selv ansvaret for driften. Siden har ruterne været i licitation og andre entreprenører er kommet til.
Har du fået lyst til at læse mere om KRB's busser, så er hæftet "Busserne ved Køge-Ringsted Jernbane" skrevet af Jens Birch måske noget for dig. Se mere om hæftet her.
Køreplan 22. maj 1937
