Om "Møns Dampskibsselskab"

Forside Møns-DampskibsselskabJens Birch og Ole Gold
Udgivet 2014
Format 21 cm X 21 cm, 88 sider, over 100 illustrationer (heraf enkelte i farver) og hårdt omslag
Vægtkl. 1000 g, ISBN 978-87-996494-1-9
225 DKK + porto

Da Kalvehavebanen åbnede i 1897, stiftede en kreds af mønboer Møns Dampskibsselskab, der sejlede fra Stege til Kalvehave med dampskibet "Stege".

For mønboerne var det vigtigt, at forbindelsen blev stabil - også når farvandene frøs til. Og at forbindelsen blev styret fra Møn - og absolut ikke fra Sjælland.

I begyndelsen var det primære at få post og gods frem. Passagertrafik spillede en sekundær rolle - at rejse var ikke en dagligdags begivenhed. Men uanset hvad der blev transporteret, var ruten Møns livsnerve igennem mange år.

Vi følger selskabet fra den første tur over en årrække med fremgang og til de sidste år, hvor konkurrencen fra bilerne prægede selskabets dagligdag. I 1934 måtte det give op og realisere sine aktiver.

I de godt 37 år selskabet sejlede, nåede det at anskaffe tre dampskibe, en motorbåd, et motorskib og en pram.  Det var nok det sidst anskaffede dampskib "Codan", som de fleste forbinder med Møns Dampskibsselskab. Skibet var efter forholdene et stort og godt skib, men også meget dyrt at sejle med.

Selskabet forbindes også med Steges - nu nedrevne - karakteristiske havnebygning kaldet Havneslottet. Det var ud for denne bygning skibene lagde til. I bogen omtales også diverse havneforhold i Stege og i Kalvehave.

Denne bog gør ikke krav på at være en skibsteknisk redegørelse, men er en gennemgang af dagligdagen og milepælene i dampskibsselskabets historie.

pdfSe sider fra bogen her

pdfSe hvad andre skrev om bogen

Der dukker altid nye billeder op efter vi har udgivet en bog. Denne bog er ingen undtagelse! Vi har denne gang samlet billederne i et lille gratis-tillæg som du kan hente herunder:

pdfBilleder og historier der ikke kom med i bogen

Bestil bogen her
Tilbage til øverst i katalog

Søg efter noget ...

Nyhedsmail

Hvis du er interesseret i nyheder fra os kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at udfylde felterne herunder.
Vi sender nyheder ud nogle gange om året eller når der er nye bøger på vej. 

Seneste udgivelser

Banernes  biler
298 DKK + porto
Se mere her




Forside Lavt gulv høj serviceLavt gulv - høj service - historien om Preben Louw Pedersen
195 DKK + porto
Se mere her



Rutebildrift i fire generationer -
Strandgaards Rutebiler i 100 år
295 DKK + porto

Se mere her



Forside Møns kommunale AutomobilselskabMøns kommunale Automobilselskab - og tiden før
175 DKK + porto
Se mere her



Forside Skibe fra Nordatlanten og Østersøen lille

Skibe fra Nordatlanten og Østersøen
145 DKK + porto
Se mere her

Thrane.nu