Jens Birch og Ole Gold
Udgivet 2003
Format 20 cm X 20 cm, 50 sider, Over 60 illustrationer og omslag i farver
Vægtkl. 500 g, ISBN 87-988327-1-9
120 DKK + porto
I 1993 udkom bogen ”Møns Omnibusser 1953-1993” i anledning af selskabets 40-års jubilæum. Bogen blev til ved et samarbejde mellem Møns Omnibusser (MO) og forfatterne.
Et par år senere udbød Storstrøms Trafikselskab (STS) kørslen i licitation, og ved denne trak MO det korte strå, og måtte se sig slået ud efter mere end 40 år som aktivt selskab. Senere er selskabet blevet likvideret, og et kapitel i den mønske trafikhistorie blev hermed afsluttet.
Vi synes, derfor det var på sin plads - i 50 året for Møns Omnibussers stiftelse - at give selskabet et værdig eftermæle, hvilket vi har forsøgt med dette skrift, der beskriver MO i de sidste leveår.
Bogen afsluttes med en komplet liste over køretøjer, som selskabet har ejet i perioden 1993-1996.
Af hensyn til ”nye læsere” bliver jubilæumsbogen fra 1993 kort opsummeret. Vi har bestræbt os på at bruge andre illustrationer, hvis det har været muligt.
I årene efter 40-års jubilæet i 1993 nåede Møns Omnibusser at ekspandere endnu en gang, idet man købte en mindre vognmandsforretning i Herlufmagle. Ellers var tiden præget af rationaliseringer for at rebe sejlene til de kommede licitationer over buskørslen.
Også på materielfronten kom der fornyelse. De gamle IC-busser blev udskiftet, der kom nye bybusser i Vordinborg og Møn fik nye Tele-busser. Og enkelte busser blev malet i STS’s nye farveskema.
Også på ejerfronten skete der nyt. Møns Omnibusser blev datterselskab af DSB-busser a/s fra 1. januar 1996. Det skete for at begge parter kunne stå stærkere ved licitationen. Imidlertid tabte Møns Omnibusser pr. 30. juni 1996 al sin kørsel til Lollandsbanens daværende datterselskab LF-bus.
I 1999 blev kørslen igen udbudt, men hverken DSB-busser (der i mellemtiden havde skiftet navn til Combus) eller Møns Omnibusser kom i betragtning.
Bl.a. derfor besluttede de nye ejere at lade det gamle mønske selskab træde i likvidation. I 2000 var likvidationen afsluttet og udbyttet blev udbetalt til aktionærerne (udover Combus var det kommuner og Storstrøms Amt).
Bestil bogen her
Tilbage til øverst i katalog