I 1872 blev "Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker" (DdS) stiftet. Selskabet drev flere sukkerfabrikker, heriblandt Stege sukkerfabrik, der blev anlagt i 1883/84. Samtidig blev der bygget saftstationer i Stege, Damsholte, Dame, Pollerup og Holme. Desuden var der også en saftstation i Mern. På saftstationerne blev sukkersaften udvundet af roerne.
Fra saftstationerne på Møn var der en saftledning til sukkerfabrikken i Stege. Gennem ledningen blev sukkersaften pumpet til fabrikken, hvor sukkeret blev fremstillet.
I forbindelse med saftstationen i Holme blev der i 1884 anlagt en hestebane (= jernbane med heste som trækkraft) fra saftstationen sydpå til Budsemarke og Mandemarke. Når der her (i modsætning til de øvrige saftstationer på Møn) blev anlagt hestebane, skyldes det dels at vejene var meget dårlige, og dels at der var forholdsvis store afstande til roearealerne samt at det kuperede terræn på Østmøn gjorde det svært for heste at trække store læs roer ad vejene.
Holme saftstation lå over for det gamle mejeri på den grund hvor der i dag er kornsilo. Herfra gik banen sydpå til Bøgebjerg, hvor den forgrenede sig i to dele. Den ene fortsatte sydpå til Budsemarke og herfra østpå til et sted syd for Mandemarke. Den anden, der først blev åbnet i 1911, bøjede af mod vest til Råbymagle.
Kortet er uddrag af Generalstabskort fra 1921 (Kilde: Geodatastyrelsen og Roer på Skinner).
Der var læssepladser ved endestationerne vest for Råbymagle og syd for Mandemarke samt ved Råbymagle og ved Budsemarke. I Bøgebjerg var der kun et sporskifte. Herudover var der flere gårde der havde eget læssespor.
Banen var i alt 11 km lang og sporvidden (= afstanden fra den ene skinnestreng til den anden) var 700 mm. Der blev anskaffet 36 vogne til banen. Oprindeligt var der tale om 2-akslede vogne, men de blev senere afløst af boggievogne, som man i 1930 havde 48 stk. af.
Hestedriften blev efterhånden for dyr, idet det var nødvendigt med to heste for bare at trække tre små vogne med roer. I kampagnen (= den periode hvor sukkerroerne høstes) kunne der være op til 18 heste i gang. I forbindelse med banens udbygning til Råbymagle blev der derfor anskaffet et damplokomotiv. Det var bygget hos Henschel i Kassel i Tyskland. Det blev Møns første og eneste damplokomotiv. Rangering med vognene ved saftstationen blev fortsat foretaget med heste.
Efterhånden som lastbilerne vandt mere og mere frem blev det urentabelt at drive banen, og i 1935 blev banen nedlagt. Sporet blev hurtigt taget op og en del af vognene og lokomotivet blev overført til DdS´s fabrikker på Lolland.
Efter 2. verdenskrigs afslutning begyndte der igen at komme gang i biltrafikken. Det var nu mere rationelt at køre roerne til Stege, og saftstationen i Holme lukkede i 1949.
Der er i dag (2013) stort set ingen rester af roebanen - bortser fra remisen, der ligger ved siden af det tidligere mejeri i Holme og altså på den anden side af vejen i forhold til hvor saftstationen lå. På saftstationens område kan der - på trods af, at det er over 60 år siden saftstationen blev nedlagt - findes rester af roedepoterne med svømmerender.
Kilder:
Birger Wilcke: En glemt roebane. Artikel i "Jernbanen" (Dansk Jernbane-Klubs medlemsblad). December 1967.
Morten Flindt Larsen m.fl.: Roer på skinner, København 2008.
Tom Lauritsen og John Poulsen: Roebanerne, Banebøger 1987.
Her er den gamle remise fotograferet i 2007. (Foto Ole Gold)
