J-bog 25 år 1993-2018

J-bog logo 25 års jubilæum1. april 1993 så det første resultat af vores (Jens Birch og Ole Gold) samarbejde dagens lys. Det var jubilæumsbogen for Møns Omnibusser, der fejrede 40 års jubilæum samme dato. Vi blev den gang enige om, at samarbejdet godt kunne føre til mere. Og sådan blev det. Der gik godt nok nogle år, før den første udgivelse i J-bog's navn kom til verden. Det var faktisk først i 2001, og det var hæftet Bedford-busser i Danmark. I mellemtiden var der blevet snakket en del. Og det fortsatte vi med - og trods dette, er det i årene efter blevet til en del udgivelser.

Så selv om vi ikke hed J-bog den gang i 1993, synes vi godt, vi kan fejre 25 år med bogudgivelser i 2018. 28 titler er det blevet til gennem årene. Både mindre hæfter og større bøger. Nogle har været succeser, og andre har bestemt ikke. Og andre har været bestillingsarbejder. Se udgivelserne i vores katalog her. Fælles for dem alle er, at de er udgivet af lyst og interesse for emnet.

Og vores interesser er mangesidede, selv om der ikke nødvendigvis kommer en bogudgivelse ud af det. For at illustrere interesserne kommer der her en række af billeder fra hvert af årene 1993-2018. Billederne er rimeligt tilfældigt udvalgte og afspejler ikke nødvendigvis begivenheder i det pågældende år - men fotografiet er taget i det pågældende år. Alle fotos er taget af Ole Gold.

Vi benytter lejligheden til at takke vores læsere og samarbejdspartnere for udvist interesse gennem de 25 år, der nu er gået. 

1993 - Film134-024

1993: Flagsmykkede busser fra Møns Omnibusser ved Mønsbroen og Bogø-forbindelsens 50 års jubilæum i maj. Her er de på Bogø havn. 

 

 

 





 

1994 - Film156-022

1994: Man kunne stadig være heldig af finde en Bedford-lastbil i bybilledet. Her er det en Bedford TL-distributionsvogn fra Wiibroe, der er fanget på Islands Brygge i juli. 

 

 

 




 

1995 - Film173-022

1995: Iht. EU's regler blev flere og flere busruter udbudt i licitation. Således også ruten mellem Nykøbing F. og Gedser. Her svinger Lollandsbanens Volvo B10M ud fra stationen i Nykøbing F i juni 1995. 

 

  

 





1996 - Film203-0181996: To rutebiler fra Møns Omnibusser foran Vordingborg station på selskabets sidste driftsdag 30. juni 1996. 

 

  

 

 

 

 

1997 - Film246-0121997: M/F Kronprins Frederik på vej til Nyborg for sidste gang. Den 31. maj 1997 sejlede jernbanefærgerne mellem Korsør og Nyborg for sidste gang. Billedet er taget fra den allersidste jernbanefærge M/F Dronning Ingrid, der er på vej til Korsør. 

  









1998 -Film277-0071998: Der læsses containere på havnen i Skagen. Skagensbanens rangertraktor T 5 ses med containervogne i august 1998.

 

   

 

 



 

1999 - Film303-0221999: M/F Møn i færgelejet i Kalvehave maj 1999. Færgen var endnu i ordinær drift som reservefærge og sejlede i disse dage sine sidste ture.

 

 

 

 

 


2000 - Film336-0312000: Bedfords M-serie blev anvendt i stor stil af det danske forsvar. Her er et eksempel fra Farum kaserne i april 2000 hvor der var åbent hus i anledning af kasernens snarlige lukning.

 

  

 

 




2001 - Film364-0192001: DSB havde haft rutebildrift siden 1932 og i 1995 blev rutebilerne udskilt som selvstændigt aktieselskab, der senere skiftede navn til Combus. Ejerskabet overgik i 1997 til Trafikministeriet, der i 2001 solgte det til Arriva. Her er Volvo B10M i Horsens i marts 2001 mens Combus sang på sidste vers.

 

  






2002 - Film435-0012002: Charlottenlund station i oktober 2002. Den rummelige stationsbygning husede på det tidspunkt administrationskontorer for en del af DSB S-tog a/s. Der er stadig selvstændig kiosk og billetsalg på stationen. Porten til det gamle pakhus er muret til og i det er indrettet værksted til mindre reparationsarbejder f.eks. af stempelmaskiner.

   








2003 - Film445-0192003: Industribaner var/er en uddøende race i Danmark. I maj 2003 var der stadig gang i tørvebanerne i Lille Vildmose ved Kongerslev. Her er anlægget hvor tørvevognene blev tømt og indholdet læsset på lastbiler.

 







 

2004 - Film466-0142004: Enkelte privatbaner drev stadig bustrafik. Her er et eksempel fra Struer i juni 2004, hvor Lemvigbanen udførte kørsel for Struer Lokaltrafik bl.a. med denne Mercedes/Carrus minibus.

 

 

 






2005 - IMG 10072005: De fælleskommunale trafikselskaber stillede krav om en ensartet bemaling af busserne. Her er et eksempel fra Vestsjællands Trafikselskab. De Grønne Busser fra Rørvig's Setra holder klar til afagng på Høje Taastrup station i maj 2005.

 

 

 







2006 - SANY25792006: I nærheden af Tommerup stod denne lidt bedagede Dronningborg-mejetærsker i august 2006 på en mark i sin karekteristiske farve.

 

 

 



  

 

 

2007 - SANY47242007: Mange gamle havnemiljøer forsvinder. Og med dem de gamle kraner. Her er en Titan-kran på havnen i Næstved i juni 2007.

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

  


 

2008 - IMG 04952008: Volvo FL6-lastbil ved den gamle godsekspedition i Tønder i juli 2008.

 

 

  

 

 

 

 

 

2009 - IMG 25212009: Østbanens Y-tog på Hårlev station i maj 2009.

 

 

 

 

   

 

 

 

2010 - IMG 47092010: Massey Ferguson-traktor på stranden i Løkken i august 2010.

 

 

 

 

 

 

 

 

2011 - IMG 64962011: Greve Brandvæsens Scania 93 ved Mosede Fort i september 2011.

 

 

 

 

  

 

 

 

2012 - IMG 72352012: Volvo F6 lastvogn tilhørende Cirkus Benneweis på cirkuspladsen i Avedøre april 2012.

  

 

 

 

 

 

 

 

2013 - IMG 84262013: Banegården i Viborg i maj 2013. Selv om Arriva står for togdriften pryder det gamle DSB-vingehjul stadig bygningen. Det har tilmed overlevet flere designprogrammer.  

 

 

 

 

 



 

2014 - IMG 08602014: Horsens Privatbaners tidl. rutebilgarage på Alrø i august 2014. 

 

 

 

 

 

 

 

 

2015 - IMG 21122015: DSBs tidligere remise i Haderslev i marts 2015. 

 

 

 

 

 

 

 

 

2016 - IMG 46052016: Man kan af og til finde andre benzintanke end dem, der tilhører "de store". Her er et eksempel fra Marstal hvor Øboens Olieprodukters tankstation i juli 2016 er fotograferet. 

 

 

 

 



 

2017- IMG 54702017: Den nye jernbane fra København til Ringsted er under anlæg og her er et prøvetog på Køge Nord i april 2017. 

 

 

 

 

 

 

 

2018 - IMG 65052018: Iveco-lastvogn fra Smørmanden ved Bilka i Ishøj i marts 2018. 

 

Søg efter noget ...

Nyhedsmail

Hvis du er interesseret i nyheder fra os kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at udfylde felterne herunder.
Vi sender nyheder ud nogle gange om året eller når der er nye bøger på vej. 

Seneste udgivelser

Banernes  biler
298 DKK + porto
Se mere her




Forside Lavt gulv høj serviceLavt gulv - høj service - historien om Preben Louw Pedersen
195 DKK + porto
Se mere her



Rutebildrift i fire generationer -
Strandgaards Rutebiler i 100 år
295 DKK + porto

Se mere her



Forside Møns kommunale AutomobilselskabMøns kommunale Automobilselskab - og tiden før
175 DKK + porto
Se mere her



Forside Skibe fra Nordatlanten og Østersøen lille

Skibe fra Nordatlanten og Østersøen
145 DKK + porto
Se mere her

Thrane.nu